Hvad kan vi tilbyde? 

  • Medlemsskab giver fri adgang til vores mange klubkajakker med fuldt sikkerhedsudstyr (13 havkajakker, 20 turkajakker).
  • Vi ror både hav- og turkajak og tilbyder nybegynderkursus indenfor begge kajaktyper. Derudover også teknik og rulletræning.
  • Adgang til roergometer, vægttræning og sauna.
  • Er du i forvejen turkajakroer tilbyder klubben "omskoling" til havkajak (og omvendt).
  • Teoriaftener med fokus på f.eks. kort, kompas, brug af GPS, osv. 
  • Vi tager på længere og kortere tur - nogle gange med overnatning.
  • Ikkerorelateret aktiviteter er for hele familien.

Kontingent/priser

Er du interesseret i at blive medlem af Kastrup Kajakklub, så læs videre her:

Er du begynder skal du deltage i et klubbens kajakkurser . Læs mere om kurserne her. Har du EPP2 eller lignende fra andet sted, kan du blive medlem med det samme. Vi har ikke venteliste. Klubben optager p.t. ikke medlemmer under 18 år.

Pris:

Kajakkursus (2018) 1700,-kr
Indmeldelsesgebyr   750, kr

Års kontingent* 

1800,- kr
Nøglebrik   100,- kr
Passivt medlemsskab  200,- kr 

*betales pt over 2 rater a´ 900,- kr. I kontingent er inkluderet rengøringsbidrag på 100,- kr. 

Medlemskontingent opkræves over 2 rater- forår og efterår.

Klubbens kontonr: 

Sydbank - reg. nr. 8075 kontonr. 0153670 

Ønsker du medlemsskab brug denne formular.

Kajaktype

I Kastrup Kajak Klub ror vi både hav- og turkajak. Både havkajak og turkajak er fantastiske måder at opleve naturen fra søsiden, men der er forskelle:

Turkajak

Turkajakken (minder om kapkajakken) er let og hurtig på vandet og kan derfor opnå høj fart. Til gengæld er turkajakken mindre stabil end havkajakken. Turkajakken er for dig, der gerne vil bruge kajak som motionsform og primært ro dagsture i roligt vand. I turkajakken er der rig mulighed for at deltage i forskellige motionsløb.

Havkajak

Havkajakken er mere stabil, men er til gengæld lidt langsommere end turkajakken. Med havkajakken er der rig mulighed for at tage på overnatningsture, da der er god plads til oppakning. Desuden kan kajakken bruges i mere uroligt vand. På længere sigt kan grønlændervending og andre sjove teknikker læres.

 

 

Henter billeder...
Henter billeder...

Opbevaring af egen kajak

På nuværende tidspunkt har vi desværre ikke nogen ledige pladser til opbevaring af egen kajak. Men melder du dig ind, kan du blive skrevet op på klubbens venteliste.